Video-vejledning her
Hent og installér Origin her. Har du en Windows PC, skal du vælge "Download" under Windows-ikonet; har du en Mac, er det "Download" under Apple-ikonet. Dette vil downloade et program til at installere Origin på din computer. Kør dette program, og følg dets vejledning til at installere Origin.
Når Origin er installeret, og du starter det op for første gang, vil du blive bedt om at oprette en Origin-konto, eller logge ind på en eksisterende Origin-konto. Har du ikke en Origin-konto, skal du vælge "Opret en konto" i toppen af login-vinduet til Origin. Vær opmærksom på, at alle produktnøgler du indløser bliver bundet til en konto, og kan IKKE bruges igen, så det er vigtigt at du husker login-informationen til denne konto!
Når du er logget ind i Origin, vælger du fanen "Origin" i den helst øverste bjælke. Der vil komme en menu frem, hvor du skal vælge punktet "Indløs produktkode...". Følg vejledningen der kommer frem, og indtast din produktnøgle, når Origin beder om den. Produktet vil nu være tilføjet til din konto, og kan findes under Mit Spilbibliotek.